tirsdag den 26. marts 2013

Besøg fra det fynske


Endnu en weekend er mere end gået og det er faktisk gået hen og blevet tirsdag endnu engang. Tilgengæld er der dømt påskeferie for mig i morgen eftermiddag, Daniel er allerede gået i feriekoma sammen med Pixi :)

Tilbage til weekenden, der havde vi nemlig besøg af Daniels forældre, hele vejen fra fyn, til en forsinket omgang fødselsdagsfejring for mig. Det blev selvfølgelig med besøg af mine forældre, den sædvanlige omgang morgenbord og hygge.

I sidste uge var jeg utrolig heldig at få tilsendt påskechokolade fra Konnerup & co, der ligger i Fåborg. Nu vi havde fynske gæster blev jeg selvfølgelig nødt til at servere lidt fantastisk fynsk chokolade for dem. Jeg har tidligere købt chokolade fra Konnerup og Co, da vi besøgte Sellebergs Kirsebærbutik nær Odense (jeg kan varmt anbefale deres hvide chokolade med citron!).
Marcipanæggene delte jeg med mine søde terapeutkollegaer på arbejde. Det var en af de hårde dage, så vi trængte til lidt ekstra godt. Jeg kan uden at blinke sige at det er det bedste marcipanæg jeg nogensinde har smagt! 
Fyldet var blødt og næsten cremet både i smag og konsistens. Det havde en skøn klar marcipansmag uden at være for sødt og med en rigtig lækker chokoladeskal. Dem skal jeg bestemt have købt igen!

Denne æske hev jeg frem som afslutningen på morgenbordet da svigermekanikken var her :) Fynsk chokolade til fynske ganer. Små, fine chokoladeæg med karamel, ganache og trøffel. Selvom jeg egentlig mest er til mørk chokolade, kan jeg faktisk bedst lide det lyse og det hvide æg. Jeg er altså svært begejstret for det chokolade fra Konnerup & Co. Jeg har også før købt en rigtig skøn hvid chokolade med solbær og appelsin :)

Efter at have slået mave oven på alle de gode ting, blev vi nødt til at tage ud og kigge til huset! De har ikke set det grunden siden at den blot var en ujævn, tilgroet mark og der er jo immervæk sket lidt. Og ja, bilen trænger frygteligt til en gang wellness ;)

Huset er muret helt op nu og det er godt igang med at tørre. Pixi ved godt hvor man kommer ind!

Der er ved at blive gjort klar til 30x60 fliserne på begge badeværelser. Her er det det store badeværelse.

Det er sat trælofter op!

Daniel kunne selvfølgelig ikke dy sig og skulle lige stikke hovedet op på loftet. Han kunne melde tilbage, at der var monteret en lampe ;)

Alle fliserne til køkken/alrum og badeværelser er også flyttet ind i stuen. Det bliver spændende at se dem på!

Her er et billede med lidt bedre fornemmelse af det nyeopsatte loft. Vi er rigtig glade for at vi valgte at få lavet saksespær. Det giver et rigtig godt lys og liv i rummet. 

Det er spændende hvordan Pixi reagere på at vi flytter, men ikke det går smertefrit så længe både vi, hendes kurv og godbidderne flytter med ;) Hun skal ihvertfald nok blive glad for de store glaspartier hun kan sætte sin fedtede næse på!

Aftensmaden blev ordnet i en ruf og blev fra Azzurra. Desserten havde jeg komponeret på forhånd, men det blev så sent at det blev "to go" for deres vedkommende. Det er en tiramisukage ala Mocha Orange!

onsdag den 13. marts 2013

Husupdate med vinduer, døre og lidt rejsegilde!


Huhej hvor det går :) vi kan slet slet ikke følge med og "nogen" har svært ved ikke at tage derud at kigge hver dag. Som i nok kunne fornemme i sidst indlæg (her på madbloggen) har jeg faktisk lidt svært ved at rumme et helt nyt arbejde, 50 min bilkørsel hver vej og et hus der løber fra os :) På den gode måde altså. Der er altså meget at se til og holde øje med! Samtidig kan det næsten heller ikke gå hurtigt nok nu ;) jaja lidt ambivalent har man vel lov til at være.

23. februar 2013
Alle spær var lagt og de begyndte på undertaget over stuen

 Vi havde også sky light i køkken/alrum i en meget kort periode :)

Her skal køkkenet være

 Bryggers og hoveddør

 Rod i stuen!

Vores dejlige, store vinduer i i stuen. Pixi kommer til at elske at kunne holde øje med det hele.

10. marts 2013
Kan i se taget?! og vinduerne?! Vi besluttede med en uges varsel at holde et lille bitte rejsegilde for venner og familie. Det hører sig, åbenbart, til men der har bare været så meget at se til og overskuddet har ikke været det.

 Men hvor jeg glad for at vi tog os sammen :) Der endte med at komme lidt over 20 søde mennesker. Det var temmelig koldt men også så hyggeligt!

 Vi havde som sagt bare inviteret på kaffe, kage, øl og sodavand. Det var lige hvad jeg kunne overskue der. MEN vi fik den mest fantastiske indflyttergave af min onkel, tante og fætter. Min onkel kom nemlig slæbende med en ordentlig balje varme pølser, gode pølsebrød, pølsebakker og det tilbehør der skal til en ordentlig hot dog. En rigtig rejsegildehotdog! De havde endda også taget et stort bord og stole med :) I kan tro vi blev glade!
 (Og så var det nok meget godt at der var noget ordentligt foder til gæsterne, for jeg havde seriøst dårlig bagekarma!)

Mormoren og farmoren fik vendt verdenssituationen inde i stuen mens de blev serviceret på fineste manér.

Fiehunden var selvfølgelig også med. Hun fik fint tiden til at gå med at tigge pølser. Og nej hun lider ikke i stilhed! Jeg er utrolig glad for at vi tog os sammen og fik vist venner og familie hvordan det skrider fremad med huset. Næste skridt blive da vist noget indflytterhalløj af en art. Måske jeg skulle kopiere Bittens indflytterbruch ;)