mandag den 26. november 2012

Jordroderi på grunden!


Så er det vist tid til en lille opdatering ude fra vores grund :) min tålmodighed er stærkt sat på prøve og jeg er konstant bekymret om de nu når det?! og hvad der så skal ske?! har vi nu styr på?! har de nu styr på det?! Jeg får lidt afløb for mine boligfrustrationer ved at kigge rigtig meget på indretning, men så bliver jeg frustreret over at jeg er vildt dårlig til at skabe en sammenhæng ;) ja, det er ikke nemt!

Lejligheden består, rent indretningsmæssigt, af en kælling fra hver by. Alt for meget gøjl, gak og lal. Jeg glæder mig sådan til at få orden i det og forhåbentlig få skabt en lys, nordisk-ish stil med naturlige elementer, rene linjer og pæne ting. Jeg kan ændre mening 100 gange endnu, men jeg må se om jeg ikke kan tage mig sammen til at lave et indlæg med mine møbeltanker osv. Så kan det også være i har nogle guldkorn ;)

Tilbage til vores byggerod! Vi har nemlig fået en vej, ehm eller noget der minder om. Det er ihvertfald starten på den vej der skal sno sig igennem grundene.

Se, det er vores vej :) Jordbunken er vores!


Vores kommende indkørsel kommer ca til at være imellem de to laveste plastikrør til venstre i billedet.

Her er vores grund så :) inkl vores fine, fine bunke jord. Jeg håber godt nok snart at der sker noget lidt mere spændende end alt det jordroderi. Det er så svært at forholde sig til og det føles ret uvirkeligt det hele.

Bitten flyttede faktisk i forgårs! Tilfældigvis bor de nu 900 m fra hvor vi (forhåbentlig!) kommer til at bo, så det er bare noget så rart :) Det er også derfor jeg lige kom til at smutte forbi grunden på vej derud. Jeg assisterede det bedste jeg kunne mht. flytning, men da jeg ikke kan løfte alverden bagte jeg en lækker kage til det hårdtarbejdende folk. De løftede, mens Bitten, hendes søster og jeg knoklede på med at få hele køkkenet på plads.

På vej til flytningen kørte jeg lige forbi efter en gang bubbletea ;) Bitten havde klaget over at det var gået hendes næse forbi og da jeg havde fået et par værdibeviser af min søster passer det perfekt!
Bitten var en jasmin te med green apple, appelsin bobas og gelly mix. Min var en papaya yoghurt tea med passion bobas.

Endnu engang de sødeste låg :) Begge varianter var rigtig gode! 

fredag den 16. november 2012

El & dims til huset

Ja, det er altså ikke det vilde der sker ude på grunden lige p.t. så derfor har der også været lidt stille herinde :) Sidst vi var ude at kigge var der kommet nogle store huller og jordbuknkerne havde flyttet sig en smule. Ikke just blogvenligt ;)

Men, men! Siden sidst har vi været til møde med Uggerly i forhold til el. Dvs hvor mange stikkontakter, lampeudtag, netværksstik, spots osv. vi skal have og hvor de skal være. Meget lidt spændende, men dog utrolig nødvendigt trods alt. Budgettet smuttede en smule mere end vi havde regnet med, men vi kan godt få det til at hænge sammen :) Vi valgte at købe induktionskogesektionen (sig lige det ord hurtigt 10 gange i træk) og emfang hos Uggerly, da det er svært at eftermontere selv. Ihvertfald for sådan nogle som os!

Det er faktisk Daniel der primært har fundet frem til vores hvidevarer mm. da han er ret fremme i skoene med hensyn til tests, specifikationer osv.

Her er dem vi regner med at købe:

fundet her
EH875MC21E ComfortDesign induktionskogesektion på 80 cm (der er plads til min ovale Le Creuset gryde ;)).


Fundet her
Thermex 540.23.2098.3 vægmonteret emfang, Preston II


Fundet her
Siemens KI38RA55 fuldintegreret køleskab

Fundet her 
Siemens GI38NP60 indbygningsfryseskab. Både køl og frys bliver skjult bag "køkkenlåger"

Fundet her
 Siemens HB76G1560S indbygningsovn i rustfri stål


Fundet her
Bosch Activewater opvaskemaskine med ekstra højde


 Fundet her
Bosch logixx 8 Varioperfect WAS32783SN vaskemaskine


Fundet her
Kondenstørretumbler med varmepumpe Avantixx WTW84360SN