mandag den 27. august 2012

Plantegning og interiørvalg

Velkommen indenfor i vores fiktive hus og kommende hjem :)

Det er sådan her det kommer til at se ud, regner vi med. Det består af:
- soveværelse
- 2 børneværelser
- Kontor
- Køkken/alrum
- viktualierum!
- Stue
- 2 badeværelser
klik på billedet for at gøre det stort

Når man købes hus via Huscompagniet er der et udvalg materialet f.eks. tag, gulvtæpper og fliser der er standart og dermed med i prisen på huset. Det er selvfølgelig også muligt at vælge nogle af de andre produkter mod merpris. Mig og Daniel er faktisk rimelig standart, åbenbart, og de fleste af vores valg høre faktisk ind under "standart". 

Her en en gennemgang af hvilke tanker vi har gjort os, hvilke materialer vi har valgt og hvad vi har købt ekstra:

lånt hos Stark
I køkken/alrum samt badeværelser og bryggers har vi valgt at få disse lyse fliser i 30x60cm. Vi har set dem i flere private hjem og de giver et rigtig god lys effekt i rummet. 

Tæpperne i børneværelser, soveværelse og kontor er "london boucle" i antracit. Det er meget fremme med helt mørke/sorte tæpper lige nu, hvilket er ret flot men med en hvid hund går det bare ikke :) i stuen får vi trægulv.

Lånt hos Huscompagniet
Loftet! åh loftet! Jeg elsker loftet vi får lavet i køkken/alrum :) det er en af de ting vi har prioriteret at bruge ekstra penge på. Det giver altså lige det sidste at få lavet skråloft og jeg ved at det bliver et rum vi kommer til at bruge rigtig meget. Læg forresten mærke til fliserne ;)

Derudover har vi valgt at købe væghængte toiletter, træ-aluvinduer og en ekstra udendørs vandhane.
Det er altid svært at begrænse sig og vi har været nød til at prioriterer. Det kunne selvfølgelig være lækkert med centralstøvsuger, gipslofter, filt på væggene frem for væv osv, men vi kan sagtens få et rigtig dejligt hus alligevel. Det koster det hele og vi skal jo også gerne have råd til lidt nye møbler og et lækkert køkken ;)

lørdag den 25. august 2012

De første skridt

Det er ikke nogen hemmelighed at mig og Daniel (og Pixi for den sags skyld) længe har ønsket os vores eget hus. Du ved sådan et med egen have, vaskemaskine og opvaskemaskine! Sagen er bare at ingen af os har hændende skruet rigtig på, sådan rent håndværksmæssigt. Det vil sige, at det med at købe noget der skal istandsættes ikke rigtig passer til os.
Hvad gør man så? Man køber et fiktivt hus, der først skal bygges op fra scratch. Det er ihvertfald lidt af en udfordring at forklare venner og familie at huset ikke findes i forvejen og at der ikke er nogen billeder at vise frem.

Et hus kræver selvfølgelig en grund, så da vi fandt en grund i et godt område kontaktede vi Huscompagniet her i Aalborg samt vores bank for at høre hvor realistisk det er at bygge eget hus.

huscompagniet


Der var ikke ret meget slinger i valsen og dette er nu vores grund :) Lige nu er det bare en mark, men 28. februar 2013 står der et spritnyt hus klar til os. Det meste af grunden bliver omkranset af hæk og det eneste fortorv vi får er ved indkørslen nederst til venstre.
Grunden er 1089 mog vores fiktive hus bliver 152 m2
Grunden så ikke 100% sådan ud til at starte med og efter den blev som tegningen oven for har vi haft lidt kvaler over hvor på grunden huset skal placeres og hvad med indkørslen? Det er stadig noget vi roder lidt med, men mon ikke snart det falder på plads

Der er mange og store beslutninger der skal tages og en af dem vi har haft lidt svært ved, er mursten. Vil den kvadratmeter mursten vi har set også være pæne på et helt hus? Vil de også være pæne om 20 år og kan huset sælges igen? Skal de vælges med fornuft eller hjertet? Alle de beslutninger :)

huscompagniet
Billede lånt af Huscompagniet
Vi har, indtil videre ;), valgt en blødstrøgen rosé mursten der hedder Savanne. Den er forholdsvis neutral uden af være for røde eller gul.

Lige p.t. venter vi på at huscompagniet begynder at byggemodne grunden til september og at vi skal til møde med HTH og Uggerly.