fredag den 2. maj 2014

Forårsprojekter

Det er efterhånden lang tid siden at jeg har vist jer lidt fra vores hus, men det har selvfølgelig også stået lidt stille udenfor pga. vinteren.
Tænk at vi om en måneds til har boet her i et helt år? Det er slet ikke til at forstå! De fleste af de store projekter udenfor f.eks. græsplæne, indkørsel og terrasse er heldigvis overstået, men der er jo lige det med vores skur...

Den kære storm Bodil kom jo forbi og blæste vores helt nye skur nede af vores grund med indhold og det hele. Vi har derfor været nødt til at have allerede redskaber, sprinklervæsker og dims fordelt i vores ekstra værelser samt udenfor.


Vi mangler virkelig et skur og nu vejret er med os igen bygger vi et synkront med naboen.

Sidste fredag gik derfor med udgravning og støbning af sokkel? til skurene

 Se, vi har også fået sat hæk!

Skuret får endda den fineste udsigt ;)

 Der blev arbejdet på højtryk og der var noget der var pænt trætte den aften.

Jeg glemte selvfølgelig at tage billeder af den sidste del af processen. Jordbunken er efterfølgende blevet kørt væk, og rammen er blevet fyldt med stampet stabilgrus og sand. Nu mangler vi bare at få lagt fliser og bygget et skur ;)

Sammen med naboen har jeg påbegyndt et stenbed mellem vores indkørsler, så det hele ikke er så lige og plant. Nu skal planterne bare have tid til at få fat. Det bliver godt :)

fredag den 23. august 2013

Nu med græs :)

Se vi har fået græs! plænen ser godt nok lidt tyndhåret ud lidt endnu, men der er græs! Det begynder endelig at ligne andet end et hus der er smidt lidt tilfældigt på en byggegrund. Derfor havde jeg også inviteret min mormor, morfar og farmor til at komme at se huset og selvfølgelig en omgang eftermiddagskaf'.

Udsigten over mod den nordlige del af vores grund inkl ukrudt og en rebelsk stribe jord.

Vores kommende nabo mod vest og deres nabo. De er nemlig ikke begyndt at bygge endnu, med de regner med at komme igang i næste uge. Med lidt held er alle grundende beboede ved årsskiftet :) Så kan vi få lavet kantsten, lagt asfalt og gadebelysning.
Vores sydlige naboer, der snart er færdige, og vores indkørsel og vores græs. Vi har indhegnet det meste af haven og hele terrassen, så Pixi kan luske rundt ude i haven uden at stikke af.

Og hun nyder det! Så længe hun ikke drøner rundt og risikere at rive græsset op må hun godt være på det :) Det er godt med en lille middagslur i det fri.

Og så er det helt fantastisk at kunne holde øje med alt udenfor.

Ingen gæster uden kage og når det er så fint besøg skal der bestemt ikke mangle noget. Der er sæson for alverdens gode sager lige nu, så det blev det jeg lidt tog udgangspunkt i.

Det blev til en lækker blåbærkage med kirsebær og marcipan.Selvfølgelig serveret med en omgang creme fraiche, friske blåbær og kirsebær on the side.

Der blev også bagt speltboller ala Kristine.

Cookies ala Sabina

Godt der er rester af den gode kage til i aften! Alle synes at huset er blevet rigtig godt og vi fik endda også brugt terrassen helt hen til kl 18. Jeg tror faktisk efterhånden at vi har fået vist huset frem til langt de fleste, men vi mangler stadig min moster og onkel. Mon ikke vi kan invitere dem om ikke så længe ;)

Opskrifterne må komme lidt hen ad vejen :) Jeg satser på at kagen kommer på bloggen i morgen. Kan i have en rigtig god, forhåbentlig solrig og lun, fredag aften.

onsdag den 19. juni 2013

Nu som husejer!



Et billede fra instagram "madmedhjertet"

Det var noget af en pause jeg pludselig fik fra bloggen, men hold op hvor har der været run på!
Vi er jo flyttet ind i vores dejlige nye hus og har brugt uendelig mange dage i møbelforretninger, på at samle møbler og på at få det hele til at se nogenlunde anstændigt. Nåh ja og falde til her, men det er en helt anden historie.

Internet og lamper har vi også næsten først lige fået, men nu begynder hudet endelig at ligne og ikke minds føles som et hjem :) Gardiner har vi ingen af og vores grund ligner sahara der er blevet delvist overtaget af lave regnskovsplanter, men nu bor vi her og vi er så glade for det!

I skal selvfølgelig nok få en rundvisning når vi er kommet helt på plads engang :) og vores oplevelse af hele forløbet, i tilfælde af at der sidder nogle med "byggetanker" derude.


lørdag den 11. maj 2013

Næsten i mål!


Billederne er godt nok blevet en uge gamle, men da jeg er begravet i flyttekasser har jeg ikke lige fået taget mig sammen til at få lagt billederne op. Det er faktisk stadig ret surrealistisk at vi snart (6. juni) bliver husejere til et lille nyt hus.

3. Maj 2013

Udenfor er der ikke så meget der har ændret sig. Selve grunden ser lidt pænere ud, da håndværkerne har kørt byggeaffald og de midlertidige nedløbsrør er blever erstattet af en mere permanent model.

Sørme om vi ikke også har fået sat spots op ved hoveddøren

 Sådan ser bryggerset ud nu :)

Jeg har dog hørt rygter om at der er sat vask i!

Og her er mit køkken :) Der mangler godt nok lidt hist og her men nu begynder det bestemt at ligne noget. Køleskab, fryseskab og ovn bliver monteret til venstre. Både køle- og fryseskab bliver integreret.

Det er efterhånden længe siden at vi valgte bordplade, hvilket var rigtig svært. Jeg ville selvfølgelig gerne have haft en lækker granitplade, men det var pengende slet ikke til. Jeg tror dog at vi bliver rigtig glade for vores valg alligevel. Vi valgte at få ekstra længde på samt at få dybden reduceret lidt, så pladen flugter med lågerne.

Køkkenvasken er også er ekstrakøb og vi valgte at få den undersænket.

Vores kogesektion med induktion er også blevet monteret


Pladserne til køl, frys og ovn. Det ene børneværelse ses til højre :)

De rare håndværkere har også monteret vores spots i køkkenet

Udsigten fra køkkenet. Udgang til venstre til haven, derefter er dørene ind til stuen, ligefrem er soveværelset og tl højre er først kontoret og derefter "viktualierummet" og til sidst bryggers.

 Potedyret Pixi skal nok komme til at trives i det nye hus :)

Mit "viktualierum" hvor mit lager kommer til at være ;)

primadonna!

Det lille badeværelse

 Stuen ser stadig noget rodet og mørk ud, da gulvet først bliver lavet som det aller sidste. Der skal være trægulv.

 Soveværelset har fået monteret skabe og afventer gulvtæppe.

Brusekabinen i det store badeværelse, der ligger i forbindelse med soveværelset

Der er også blevet sat inventar op. Bordpladen er magen til den i køkkenet, det lille badeværelse og bryggers.

 Og så spottede jeg lige vores første edderkop ;)

Nu er der ikke længe til indflytning!

søndag den 7. april 2013

Hvidevarer hvidevarer og ja, hvidevarer


Nu har vi endelig låst os fast på de hvidevarer vi vil have ud til huset :) og vi fik faktisk bestilt det hele i går. Det blev en meget dyr lørdag ;)

Det er faktisk mest Daniel der har stået for at finde ud af hvad der er bedst til prisen og hvad der lige er os. Han er utrolig dygtig til at researche i forhold til priser osv. så det må han hellere end gerne stå for, så længe jeg har det sidste ord ;)

Induktionskogesektionen og emfang køber vi som tidligere nævnt hos Uggerly, da der jo skal laves hul i bordplade og loft. Det ville være ærgerligt hvis de ikke passede!

Induktionskogesektionen blev en Siemens EH875MC21E , 80 cm

Vores emfang bliver et Thermex - Preston II Vertical 600 90 cm med ekstern motor

Køleskabet bliver model ERG3313AOW fra Electrolux

Fryseskabet blev også et Electrolux! model EUG2244AOW :) Sikke meget plads der bliver til bagværk!

Vi fortsætter med Electrolux :) Ovnen er en pyrolyseovn model EOC5641AOX. Jeg glæder mig til at få en spritny ovn! Vi overvejer dog stadig om vi skal have skinner i siderne.

Vi får selvfølgelig også en opvaskemaskine ;) endda ekstra høj og det er uden lågen på billedet! Det er en Electolux SX65U091EU





Tørretumbleren er også fra Bosch :) EcoLogixx 7 Selfcleaning Condenser WTW86583SN med glaslåge.

Der er som altid uendelig mange holdninger og meninger til hvad man bør vælge og hvad der er bedst. Min generelle erfaring er at der sjældent er et mærke der er helt bedst med det hele, selvom det kunne være lækkert at sige at vi f.eks. køre med udelukkende Siemens, bosch eller electrolux. Vi har forsøgt at vælge de enkelte ting ud fra vores behov, men for mærke. 
Med undtagelse af kogesektion og emfang, har vi købt det hele hos Elsalg Aalborg da de gav det bedste tilbud (og en rigtig god og behagelig service!).

Vi var lige et lille smut ude at besøge huset i går, godt nok uden at kunne komme ind. Det blev til lidt vindueskiggeri i stedet :) Nu er der lagt fliser i køkken/alrum! 
Vi var også ude at måle op til terrasse, indkørsel og en bred flisegang rundt om huset. Vi ender med at skulle have lagt 280 m2 fliser udenfor! Føj det bliver en dyr omgang, men det er også bare vigtigt for os at det bliver gjort ordentligt første gang og at vi ikke går på kompromis med lige dette.