fredag den 23. august 2013

Nu med græs :)

Se vi har fået græs! plænen ser godt nok lidt tyndhåret ud lidt endnu, men der er græs! Det begynder endelig at ligne andet end et hus der er smidt lidt tilfældigt på en byggegrund. Derfor havde jeg også inviteret min mormor, morfar og farmor til at komme at se huset og selvfølgelig en omgang eftermiddagskaf'.

Udsigten over mod den nordlige del af vores grund inkl ukrudt og en rebelsk stribe jord.

Vores kommende nabo mod vest og deres nabo. De er nemlig ikke begyndt at bygge endnu, med de regner med at komme igang i næste uge. Med lidt held er alle grundende beboede ved årsskiftet :) Så kan vi få lavet kantsten, lagt asfalt og gadebelysning.
Vores sydlige naboer, der snart er færdige, og vores indkørsel og vores græs. Vi har indhegnet det meste af haven og hele terrassen, så Pixi kan luske rundt ude i haven uden at stikke af.

Og hun nyder det! Så længe hun ikke drøner rundt og risikere at rive græsset op må hun godt være på det :) Det er godt med en lille middagslur i det fri.

Og så er det helt fantastisk at kunne holde øje med alt udenfor.

Ingen gæster uden kage og når det er så fint besøg skal der bestemt ikke mangle noget. Der er sæson for alverdens gode sager lige nu, så det blev det jeg lidt tog udgangspunkt i.

Det blev til en lækker blåbærkage med kirsebær og marcipan.Selvfølgelig serveret med en omgang creme fraiche, friske blåbær og kirsebær on the side.

Der blev også bagt speltboller ala Kristine.

Cookies ala Sabina

Godt der er rester af den gode kage til i aften! Alle synes at huset er blevet rigtig godt og vi fik endda også brugt terrassen helt hen til kl 18. Jeg tror faktisk efterhånden at vi har fået vist huset frem til langt de fleste, men vi mangler stadig min moster og onkel. Mon ikke vi kan invitere dem om ikke så længe ;)

Opskrifterne må komme lidt hen ad vejen :) Jeg satser på at kagen kommer på bloggen i morgen. Kan i have en rigtig god, forhåbentlig solrig og lun, fredag aften.

4 kommentarer:

  1. Sikke fint det er blevet. Jeg har lige et spørgsmål ang græsset. Jeg har hørt meget forskelligt om hvilke typer man bør vælge, så ville høre om det er et bestemt mærke i har valgt? Vi skal selv i gang til foråret med at så græs, men overvejer godt nok rullegræs fordi jeg tror det går så langsomt. Men hvis vi sår det selv, har jeg lidt set på det her Plantorama. Har du hørt noget omkring det mærke`? Jeg håber du kan hjælpe, det er altid godt at høre råd fra andre, der er i samme bås :)

    SvarSlet
  2. Hej Fie :) Det er simpelthen blevet så dejligt :) Vi har købt os til en havemand, så vi var sikre på at det blev gjort ordentligt. Har brugte græsfrø, men jeg ved desværre ikke hvilken type. Vi kunne ikke rigtig finde pengene til at få rullegræs, så vi måtte være tålmodige ;) Jeg har desværre ikke hørt noget om fra plantorama :(

    SvarSlet
  3. Hej Line. Jeg er ret vild med jeres fliser. Hvad er det for nogle og hvor kan man købe dem? Mvh Louise

    SvarSlet
  4. Hej Louise :)
    Det er vist helt standart 30x30 fliser fra IBF sten tror jeg

    SvarSlet