tirsdag den 8. januar 2013

Siden sidst!



Godt nytår :) jeg håber at i er kommet rigtig godt ind i 2013! Nu har min juleferie vist også varet længe nok. Jeg har ikke været voldsomt travlt, men på den anden side heller ikke haft ret meget fri tid før nu faktisk. Det hele er gået op i julegaver, møde med a-kasse, alverdens administrative ting i forbindelse med ledighed og så selvfølgelig de kære ansøgninger. Åh ja :)

De lidt dårligere nyheder er at vores hus, nærmere bestemt indflytningsdatoen er blevet udskudt min. 3 måneder :( Istedet for sidst i februar hedder det nu sidst i maj/først i juni. Det er så træls og jeg har brugt rigtig meget energi på at være frustreret over det. Ikke mindst  fordi det selv var noget vi blev nødt til at spørge ind til, da vi synes at det gik lidt trægt ude på grunden. Hvad hvis vi ikke lige boede i nærheden og kunne kigge forbi? Det har ihvertfald skabt en stor utryghed hos os ift. Huscompagniet - Rigtig ærgeligt! Jeg synes ikke at kommunikationen har været ret god fra deres side og det er lidt frustrerende da et nyt hus er en enorm stor begivenhed i vores liv.

Selvfølgelig er det vigtigst at huset bliver bygget ordentligt, men en pludselig forsinkelse på 3 måneder er meget for os. Vi har en lejlighed der skal opsiges, erhvervsbuskort der er forudbestilt og betalt, forsikringer der skal laves om, ferie der skal flyttes og realkreditlån vi skal begynde at afbetale på oven i vores faste, nuværende husleje. Lige som vi troede at det hele så småt faldt på plads, blev det rodet igen! ØV!

I 2013 vil jeg glæder mig til endnu flere hyggelige stunder med mine dejlige veninder, til at Bitten får den skønneste lille baby, at jeg får et fantastisk job og at vi flytter ind i et spritnyt, dejligt hus :) Det kan og skal kun gå fremad nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar